Det digitale univers

Et event som kulturnatten bestræber sig naturligvis altid på at få flere besøgende fra år til år, og her især ”de unge” som har en tendens til at vælge aftenen fra. I forhold til at nå ud til de unge, har Kulturnatten benyttet sig af sociale medier som f.eks. Facebook og Youtube. Derudover findes der også omtale om eventet på bl.a AOK og andre kultur og nyhedssider. Men kulturnatten fylder ikke særlig meget i det digitale univers - der er med andre ikke gjort ret meget for at gøre ekstra opmærksom på sig selv og skille sig ud blandt mængden.




I vores kampagne ”Trash is Treasure” har vi forsøgt at gøre en aktiv indsats for at nå ud til vores målgruppe, ved bl.a at skabe anderledes og skævt indhold, der kan virke underholdende og skabe nysgerrighed. Vi valgte at fokusere på forum som vores målgruppe befinder sig i. Vi har naturligvis placeret os på Facebook og Twitter med egen side og profil, men har derudover også skabt opmærksomhed ved at nå ud til de grupper på facebook, som vi fandt relevante. Gennem hele processen lagde vi posts ud på facebook-grupper som ’loppemarkeder i Danmark’, ’Trendsales’ og ’ELLE.dk’, og opslag på AOK, for at komme endnu tættere på kultur og modeinteresserede. Det viste sig at skaffe flere ”fans” og interesserede løbende.


Sidst men ikke mindst, lagde vi vores kampagnefilm på Youtube, i håb om at sprede opmærksomhed om vores kampagne, og lade interesserede dele filmen med deres venner.